Brug for zoneterapi?
Ring eller send en sms til mig på 2239 4839 eller skriv til mig på anne@concordi.dk eller book en gratis og uforpligtende 15 minutters forsamtale
Ring eller send en sms til mig på 2239 4839 eller skriv til mig på anne@concordi.dk eller book en gratis og uforpligtende 15 minutters forsamtale
Mit navn er Anne Vad Sørensen. Jeg bor ud til Ådalen i Almind, lige nord for Kolding på vejen mod Vejle, sammen med mind mand og 2 døtre. Oprindeligt er jeg fra det midt- og vestjyske.
Hele mit voksen-liv har jeg arbejdet med mennesker ude af balance, først som sygeplejerske, nu som zoneterapeut og stresscoach.
I ´10 blev jeg sygemeldt fra mit job pga stress. Kort fortalt havde jeg startet nyt job efter endt barsel, var blevet alene med min datter under barslen, min datter var konstant syg og jeg kæmpede med min samvittighed overfor min datter, hendes dagplejemor og mine nye kolleger. Da jeg begyndte at høre host der ikke var der, vidste jeg at der var noget galt.
Det var, som for mange andre mennesker der gennemgår det samme, ikke jobbet der havde hele ”skylden”, men det er dog nemmere at blive sygemeldt fra sit job fremfor fra sin familie. Jeg fik 14 dage sygemelding efterfulgt af 1 uges ”blid opstart” – og besked om at det var godt jeg sendte min datter i dagpleje så jeg fik ro. Ingen hjælp.
Stresssygemeldinger håndteres heldigvis anderledes i dag – i hvert fald i det offentlige sundhedsvæsen – og tak for det. 14 dages hvile viste sig, selvfølgelig, ikke at være nok. Jeg lærte ikke noget om mig selv, om stress (andet end hvordan det føles), og jeg fandt ikke ud af, hvordan jeg skulle agere for at få et liv uden stress.
Denne stress, der ikke slap mig, blev katalysatoren for, at jeg i ´18 besluttede mig for, at gennemføre uddannelsen til zoneterapeut, med det formål, som selvstændig erhvervsdrivende, at hjælpe andre mennesker med deres ubalancer.
Jeg påbegynder uddannelsen i 19, men sygemeldes igen med stress lige før Coronaens indtog.
Denne gang får jeg ro, hjælp og støtte, og på trods af, at 2 hjemsendte børn ikke indgår i kuren mod stress, lykkes det mig alligevel at komme op og videre – nu mere motiveret for at lytte til mit hjerte og ændre mit liv, end tidligere. Dette tilbageslag -sådan føltes det - blev udslagsgivende for, at jeg endnu engang satte mig på skolebænken.
Som zoneterapeut behandler jeg, og har jeg behandlet, mange mennesker, der befinder sig vidt forskellige steder i livet og har varierende ubalancer. Fælles for dem er, at de udviser mig stor tillid til at jeg kan hjælpe dem. Det har jeg stor respekt og ydmyghed for.
Når jeg hjælper dig, så trækker jeg på mine sygeplejeerfaring, mine personlige erfaringer, mine klient-erfaringer, min intuition og mine andre uddannelser. Det mine klienter bringer til bordet, er tillid (til mig og processen), motivation (for at gøre noget aktivt for at få det bedre) og samarbejde (med mig). Jeg vil påstå, at det er cocktailen af alt dette, der skaber forandringen!
Jeg har og har haft en del stressramte i min klinik. Zoneterapi er en virksom behandling i kampen mod stress, men jeg har alligevel haft en utilstrækkelighedsfølelse af, at zoneterapi, min personlige erfaring med stress og min vilje til og ønske om at hjælpe mine klienter til et fremtidigt liv uden stress, ikke var nok. Derfor – og for min egen skyld – har jeg taget en uddannelse som Stressmaster hos Lisbeth Fruensgaard (Certificeret stresscoachuddannelse med Lisbeth Fruensgaard i Vejle). Med denne i bagagen tilbyder jeg stressbehandlingsforløb privat og i virksomheder.
Concordi er italiensk og betyder harmonisk.
Det kommer af Concordia, som var Enighedens Gudinde i Romerriget. Grækernes tilsvarende gudinde var Harmonia.
Det betyder også enighed, samdrægtighed, overensstemmelse og god forståelse.
Deler du ordet op, betyder con med, og cor hjerte.